Hjerter i flødesauce med Persille & Stegte æbler

image 

Til 4 personer.

Ingredienser:

  • 3 svinehjerter
  • 1/2 tsk groft salt
  • 2 dl små kviste af kruspersille
  • 25 g smør
  • 4 dl vand
  • 1 terning grøntsagsbouillon
  • 1/2 tsk groft salt
  • friskkværnet peber

Sauce:

  • ½ liter Madlavningsfløde. Gerne OMA 4%, hvis du gerne vil lave retten fedtfattig.
  • 2 spsk hvedemel
  • ½ tsk groft salt
  • kulør

Stegte æbler & svampe:

  • ¾ tsk groft salt
  • 2 tsk rørsukker eller Sukrin Gold ,vis du vil lave retten sukkerfri
  • 2 tsk tørret timian
  • 3 uskrællede æbler i både
  • 2 porrer i 1 cm skrå skiver
  • 200g. Svampe efter eget valg
  • 25 g smør
  • små kviste af kruspersille

Tilbehør:

Kartofler eller kartoffelmos

Arbejdsgang:

Rens, skyl og tør hjerterne godt. Drys dem indvendigt med salt, fordel persillen herpå og luk med kødnåle. Lad smørret blive gyldent i en stegegryde. Brun hjerterne på alle sider (ca. 4 min. i alt). Hæld vand og    Bouillonterning ved og drys med salt og peber. Braiser hjerterne ved jævn varme og under låg i ca. 1½ time – vend dem efter ca. 45 min. Tag hjerterne op og hold dem varme. Skær dem i skiver lige inden serveringen.Si stegeskyen og hæld den tilbage i gryden. Bland fløde og mel og rør det i skyen. Bring saucen i kog. Tilsæt salt og evt. kulør og smag til.Smelt smørret i en pande ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits porrerne i ca. 1 min. Tilsæt æbler, svampe, timian, sukker og salt og steg ved svag varme i ca. 4 min. Smag de stegte æbler til.

Hverdagsglimt fra et lille svensk træhus på Bornholm